Weekendens turnering i Solrød bød på to RTK finalepladser til henholdsvis Jeff og Magnus.

Magnus stillede op i U16 kategorien, og efter en sikker vej til finalen, mødte Magnus, den i Australien bosiddende Emil Thaning, som Magnus også tidligere har trænet med når han var i Danmark. Her spillede Magnus op til sit bedste, og kunne på trods af et nederlag på 6-3, 7-5 være tilfreds med en finaleplads og god tennis.

Jeff stillede op i seniorkategorien, og her gik det problemløst, indtil han i semifinalen stod over for Malthe Engelsted fra B93. Her skulle spændingen trækkes til det absolut yderste, og Jeff vandt den afgørende tiebreak med 8-6. Cifrene blev 6-3, 1-6, 7-6. I finalen stod Jeff overfor Ondrej Kralik, som til daglig spiller 1.division for KB. På trods af en god kamp, med et højt tempo og gode server, så måtte Jeff se sig slået med 6-1, 6-3.

Tillykke med finalerne til jer begge.