• Sommertræning voksne 25+ 2026

    Her får du et overblik over, hvad der kommer til at gælde for tennis sommertræningen for voksne 2026. Trænerteamet glæder sig til en forhåbentlig fantastisk sommersæson med glade voksne på banerne.

    Sommertræningen 2026 er opdelt i:

    • Træning morgen – kun mandag (1½ time – i første omgang kun i foråret)
    • Træning dagtimer – mandag, onsdag og fredag (1½ time mellem kl. 9 og 13.30)
    • Træning eftermiddag og aften (1-1½ time kl. 15-20) – der er kun begrænset aftentræning tirsdag og slet ikke fredag

    Du får også mulighed for at vælge træning:

    • 1 gang om ugen
    • 2 gange om ugen

    Endelig kan du som noget nyt vælge mellem:

    1. Træningshold med én træner på to baner
    2. Træningshold med én træner på én bane (til en højere pris)

    På den måde får trænerne en melding på, hvor mange der foretrækker træning med færre spillere pr. træner, selv om prisen så bliver højere. Hvis du melder dig til træning med otte spillere på to baner og af planlægningsmæssige årsager bliver placeret på et lille hold, så kommer du ikke til at betale ekstra.

    Voksne betaler for det antal timer, de får træning – udregnet efter en fælles timepris.

    • 84 kr. pr. time på hold med én træner på to baner
    • 135 kr. pr. time på hold med én træner på én bane

    Prisen er 84 kr. pr. time skal så ganges med antallet af træningsuger, som i 2026 er 14. Det giver 1176 kr. Hvis du fx får tilbudt træning 1½ time en gang om ugen, så betaler du 84 x 1,5 x 14 = 1764 kr.

    Denne ordning er et pilotforsøg på at identificere, hvor mange medlemmer der ønsker træning med færre spillere pr. træner. Der kan ske ændringer på grund af sygdom og lignende, så derfor er prisen ikke dobbelt så høj som træningshold med det dobbelte antal spillere.

    Du bliver som udgangspunkt kun opkrævet for træning for én time, hvis du melder dig til én gang om ugen, men hvis du kommer på et træningshold, der træner 1 time og et kvarter eller 1½ time, så bliver du senere opkrævet for det ekstra beløb.

    Link til træningstilmelding er på vej og kommer senest 25. marts 2026.

  • Sommertræning 4-24-årige 2026

afafafa