Træningsbetingelserne for seniorer og motionister ser således ud:

Træningspolitik for voksentræning

  1. Træningsholdene består af maksimalt seks spillere til en træner og en bane eller 10 spillere til en træner og to baner 
  2. Tilmeldinger inden for fristen har førsteprioritet; sene tilmeldinger kan ikke forventes at blive indplaceret, med mindre der er plads på holdene
  3. Holdene forsøges sammensat med baggrund i spillerniveau og alder
  4. I det øjeblik træningsplanen er lagt og offentliggjort kan man ikke afmelde træningen med mindre skader forhindrer en i at spille i over to mdr.
    A) Tilbagebetaling af træningsgebyr vil ikke kunne finde sted med mindre der er en erstatningsspiller der overtager pladsen.
  5. Man bør altid:
    A) Melde afbud til træning til sin træner
    B) Møde før træningen begynder så træningen kan gå i gang med det samme.
  6. Træningsplanlægningen laves af trænerne.
  7. Al træning betales af de deltagende spillere. Der kan derfor ikke altid garanteres et holdtræningstilbud, hvis der ikke er tilmeldte nok til at betale træneraflønningen
  8. Når man har tilmeldt sig træningen, er man selv ansvarlig for at se på hjemmesiden, om man har fået et træningstilbud. Træningsplanen bliver offentliggjort senest ca. en uge før træningen begynder.

Træningspolitikken for 1. og 2. holdspillere kan du læse nedenfor og gælder følgende:

  • Ved for meget fravær til træning kan man ikke forvente at komme på træningsplanen to gange ugentligt
  • Træningsplanen kan løbende ændres af cheftræner, så den optimale træning opnås for at vinde holdkampene
  • Man selvtræner ud over fastlagt træning (tennis, løb, styrketræning)
  • Man møder op til ALLE holdkampe med mindre man har et lovligt afbud! Selvfølgelig prioriterer man ikke fester, familie – og vennemiddage over holdkampe. Det er selvfølgelig lovligt afbud, hvis man er ude at rejse eller familien har en vigtig mærkedag, hvor man bare ikke kan komme efter holdkampen
  • Og selvfølgelig ser vi heller ikke, at man tager til fest dagen før en holdkamp