RTK har “Tennis for små hænder” som en del af RTK’s faste træningstilbud.

Hver tirsdag kl. 17-18 i vintersæsonen 2017/18kan børn mellem 3 og 7 år komme med deres mor/far eller en anden voksen, fx bedsteforældre. Her bliver der en masse boldlege og godt humør. De voksne ledsagere deltager også i aktiviteterne, så husk indendørs sko til jer begge.

Vi får også tilbuddet i sommersæsonen 2018 – det kommer der mere information om senere.

De voksne ledsagere behøver ikke at være medlem i klubben for at være med, men barnet skal oprettes som medlem på lige fod med andre børn i RTK.

Normal pris for en times træning hver uge er 965 kr. “Tennis for små hænder” koster dog i 2017/18 500 kr. fra vi startede i slutningen af oktober til 15. april 2018. Starter du senere, koster det også lidt mindre. Hertil kommer et engangs-indmeldelsesgebyr på 200 kr. og et kontingent på 220 kr.

Se priserne her: https://roskildetennisklub.dk/priser-og-medlemskab/kontingenter-og-banepriser/

 

Vil I være med, skal I derfor gøre følgende:

Det er ok at komme en enkelt gang gratis for at finde ud af, om “Tennis for små hænder” er noget for jer. I så fald skal I bare på forhånd sende en mail til træner Sisse Folmø på mailto:sisse@roskildetennisklub.dkmed alder og navn på barnet – og også gerne kontaktoplysninger på dig som forælder/bedsteforælder.

Vil I fortsætte, så er fremgangsmåden beskrevet her:

  • Opret barnet som medlem i Roskilde Tennis Klub via https://rtk.halbooking.dk/proc_bruger.asp?
  • Skriv alle oplysninger på barnet og vælg “Mini til 10 år” som medlemsgruppe
  • Vælg også en 4-cifret kode, som du sammen med barnets medlemsnummer skal bruge for at logge på bookingsystemet og til at komme ind i hallen
  • Vælg et medlemskab (det skal være “mini vinter” eller “Helårsmedlemskab mini”). Det første gælder alene for vintersæsonen og I skal derfor huske at ændre til sommer, hvis barnet skal fortsætte til sommersæsonen (Barnet står så som passiv om sommeren til 115 kr. og bliver aktivt medlem igen næste vinter). Er barnet helårsmedlem, kan det deltage både sommer og vinter
  • Betal online med dankort
  • Vælg derefter “Forsiden” – “Tilmelding til træning” – “Vintertræning hver uge” – “Junior vintertræning” og endelig holdet “Tennis for små hænder” – det står sandsynligvis nederst.
  • Betal igen online

Og så er det bare at dukke op om tirsdagen kl. 17-18 i RTK-hallen på Darupvej 52, 4000 Roskilde

 

Har du spørgsmål omkring tennis for små hænder, så kontakt træningschef Sisse Folmø.