Fysisk træning
I Roskilde Tennis Klub prioriterer vi fysisk basis træning ved siden af den almindelige tennistræning højt. Det fysiske element i tennis findes ligeså vigtigt som – det tekniske – det taktiske – det mentale og det sociale element. Alt sammen noget vi arbejder med i træningen og relationen med vores spillere.
I den fysiske træning har vi fokus på aldersrelateret udvikling og træning. Indenfor tennis udvikling omtales fem fysiske færdigheder:
- Kroppens ABC
- Bevægelighed
- Hurtighed
- Udholdenhed
- Styrke
Træning af fysiske (atletiske) og grundlæggende motoriske færdigheder før og under puberteten er altafgørende for spillerens langsigtede tennismæssige udvikling.
Lærer spillerne ikke helt basale atletiske færdigheder tidligt (før og under puberteten), bliver det meget svært at mestre tennisspecifikke færdigheder senere, samt at holde sig skadesfri.
Rammerne for basis fysisk træning i Roskilde Tennis Klub
Alle turneringsaktive juniorer/ungseniorer/seniorer i Roskilde Tennis Klub SKAL indgå i fysisk basistræning i klubben 1-3 x om ugen alt efter antal ugentlige tennis træningstimer.
Det er den ansætte fysiske træner – uddannet fysioterapeut – som står for træningen. Indholdet planlægges i samråd med de ansvarlige tennistrænerne for udviklingsspillerne. Indholdet vil altid have en skadesforebyggende, præstationsfremmende og tennisspecifik målsætning.
Alt efter sæson foregår træningen udendørs eller indendørs på en træningsbane med relevant underlag – hvorved benarbejdet på det specifikke underlag kan inddrages. Træningen kan også (hele året rundt) foregå udendørs fx i form af løbetræning mv.
Udover dette tilbydes til udvalgte grupper fysioterapeutisk superviseret ugentlig træning i et styrketræningscenter i Roskilde.
Marie Hostrup, fysisk træner og fysioterapeut i Roskilde Tennis Klub
Læs mere:
Læs mere om træning:
