Sophia var som opvarmning til UM og det kommende klubmesterskab en tur i Slagelse og teste formen af, det blev til en turneringssejer i U14 kat.3.

Der var 16 deltagere i turneringen, og Sophia kom godt fra start med en sejr på 6-0, 6-0.

Anden runde var en lang kamp på 2 1/2 time, hvor Sophia tabte 4-6 i første sæt, men kom igen og vandt kampen 6-4 6-1.

I semifinalen gik det ud over en pige fra Nexø, som blev sendt hjem med en sejr til Sophia 6-4, 6-3.

I finalen satte Sophia for alvor trumf på og vandt på bare 45 minutter med 6-0, 6-0.

Det er Sophia til højre på billedet.