Hvor gør jeg af min bananskrald og de slidte bolde, når jeg er færdig med at spille?

Tidligere var svaret: I skraldespanden, der står på banen, men sådan er det ikke længere.

Anlægsudvalget har i stedet stillet større skraldespande, der kan indeholde langt mere, flere steder i hallen, fx ved indgangen, i og uden for Sporvognen.

Mange har savnet skraldespandene på banerne, men anlægsudvalget håber, at det efter en indkøringsperiode lykkes at få medlemmer og gæster til at tage skraldet med fra banen, når spillet er slut.

Aktuelt lige nu har vi en ekstra udfordring, der gør det ekstra vigtigt ikke at efterlade fx bananskræller på bænke eller gulvet. Der er nemlig i flere tilfælde observeret  rotter i hallen.

Vores banemand, Kurt Jensen, har derfor nu sat lister op langs panelerne – og der bliver også skiftet en utæt dør ved bane 4. Det har nu ikke noget at gøre med rotterne, men mere at døren er meget slidt og tæret, så det var tid til udskiftning. Og så kan det også være med til at sikre, at der ikke er pivåbent både i forhold til kulde og rotter. Udskiftningen af døren kommer til at ske i løbet af en uge eller to.

Anlægsudvalget