Begynderudvalget for voksne over 18 år har skiftet lidt ud i besætningen her frem mod vintersæsonen. Annette Lykkemark, der startede i RTK i 2013, er kommet ind i udvalget, og hun er dermed med til at opfylde udvalgets målsætning om hele tiden at forny sig med forholdsvis nye medlemmer, så udvalget hele tiden har føling med, hvad nye i RTK mener og har brug for.

Ud af udvalget går Lone Stagsted Sillesen, Alan Jensen og Henrik Overgaard. Lone har været med siden 2013 og har i det næste år ikke tid til udvalgsarbejde, men måske ser vi hende igen senere :-). Alan og Henrik har været med i begynderudvalget siden udvalgets start for ca. 5 år siden og synes begge to, at tiden nu er moden til at blive skiftet ud.

Udvalget består derfor nu af: Flemming Sørensen, Grethe Kjølby, Marie Schwartz, Ralph Bargum og Annette Lykkemark Laursen.

I løbet af efteråret finder udvalget ud af, om de har brug for flere kræfter i 2015, hvor udvalget igen kører en kampagne for at få flere voksne til at spille tennis.

Henrik Overgaard står i dag som kontaktperson for nye, voksne medlemmer. Vi er ved at finde ud af, hvem der skal overtage denne opgave. Henrik fortsætter, indtil der er sket en afklaring, og kan derfor stadig kontaktes på ny@roskildetennisklub.dk.

Du kan kontakte alle medlemmer i det nye begynderudvalget ved at sende en mail til begynder@roskildetennisklub.dk.