Vi har denne gang hele 12 spillere på startlinjen. Så i den kommende uge skal der trænes godt igennem, så alle er klar når det går løs i HIK fra lørdag den 2.juli. Turneringen kører herefter frem til slutningen af uge 27.

Mange af spillerne er både med i single og i double/mixdouble, så der kommer til at være mange kampe med RTK deltagelse. Vi har ligeledes spillere med i alt fra U10 til U18, så vi har efterhånden opbygget en bred stamme af turneringsaktive spillere.

Ved de sidste mesterskaber har vi fået flere medaljer med hjem, og det bliver spændende at se, om vi også i år har spillere der kan kæmpe sig frem til de afgørende kampe.

Vi vil forsøge at opdatere løbende her på hjemmesiden under turneringen.