Desværre blev UM dag 8 sidste dag med RTK-deltagelse. Efter 8 dage med masser af gode kampe og god tennis, tabte Mille Elsborg igår semifinalen i U12 pigesingle mod Clara Tauson fra Gentofte.

Dette efter en lang og dramatisk kamp i 3.sæt, hvor begge piger kunne have stået som vindere.

Mille får dermed en flot bronzemedalje, og skal nu hjem og lade op inden turen på onsdag går til Mallorca, hvor hun deltager i en international turnering, kaldet TE U12. Blandt de øvrige danske deltagere ved denne turnering er også Clara Tauson.

Tillykke med bronzemedaljen og held og lykke på Mallorca.