Vi har annonceret, at der næstsidste weekend i marts kommer en tur til Båstad for de turneringsaktive juniorer. Der er imidlertid både tvivl om tilslutning og om trænerkræfterne, så vi åbner alligevel ikke tilmelding på tirsdag den 10. januar som først annonceret.

Jeg forventer at have en endelig afklaring i løbet af et par uger. Er der juniorer, der meget gerne vil afsted, så vil jeg gerne høre fra jer – bare lige for at danne mig et overblik. Jeg hører også gerne fra jer turneringsspillere, der ikke tager afsted.

Det ligger fast, at ingen af vores to hovedtrænere, Kim Sverbæk eller Alexander Hansen, kan deltage, så vi skal under alle omstændigheder ud og finde alternativer. Og det vil også påvirke prisen, så jeg kan lige nu ikke love, at turen bliver gennemført.

Så kære turneringsaktive juniorer, kontakt mig gerne med jeres indstilling omkring turen. Umiddelbart kommer der ikke en erstatningstur her i foråret, da turen var planlagt som optakt til DM for ungdom, men med en ny træner forhåbentlig på plads til udendørs sæsonen og forskellige fremadrettede tiltag, som vi arbejder med, så bliver der alligevel gode ting at se frem imod.

For alle øvrige juniorer i klubben så er der vinterskolen at se frem imod. Fire dage med masser af tennis, og her åbner tilmelding på tirsdag den 10. januar kl. 17.15.

Læs mere om Båstad.

Læs mere om vinterskolen.

Hilsen

Henrik Overgaard