Tilmeldingsfristen for indendørs træning for børn og voksne var søndag den 18. august. Der er imidlertid mulighed for hurtig eftertilmelding, så har du eller dit barn ikke fået tilmeldt sig, så gør det gerne. Vi håber og regner med, at der bliver plads til alle – kommer der rift om pladserne, så er det tilmeldte inden fristen den 18. august, der har førsteret, forudsat at træningsholdene kan blive homogene.

Træningen starter mandag den 30. september og kører indtil søndag den 5. april.

Træning for juniorer

For børn er der træning i RTK-hallen på hverdage og skumtennis på Klostermarksskolen (lørdag kl. 12-15) og Hedegårdenes skole (tirsdag kl. 16.30-18 og søndag kl. 9-13).

Det er trænerne, der vurderer, om du spiller skumtennis, orange, grøn eller gul bold. Prisen for skumtennis er 500 kr. for hele sæsonen, uanset hvor mange gange skumtennis, du træner. I RTK-hallen er prisen 1005 kr. for én træningstime om ugen hele vinteren.

For de voksne er der følgende træningsmuligheder:

  • Fast morgen- og formiddagstræning
  • Fast aftentræning på hverdage
  • Weekendtræning søndag eftermiddag
  • Fleksibel træning med tilmelding fra gang til gang, fx morgentræning, tematræning

”Det er vigtigt at understrege, at der er begrænsede træningspladser på hverdagsaftener. Jo flere, vi kan lokke over på morgen- og weekendtræning, er derfor rigtig godt. Vi har lavet træningstilmeldingen, så du kan prioritere dine ønsker, men kan altså ikke garantere plads til alle. Jo mere fleksibel, du er, jo større chancer er der for en træningsplads,” fortæller træningschef Sisse Folmø og tilføjer:

”Vi gentager ikke det fra sidste år med træning hver anden søndag. Det fungerede ikke for spillerne, så kommer du på fast hold, er der træning hver uge. Til gengæld er der risiko for, at nogen får nej til fast træning, og er der mange, der ønsker træning, bliver det voksne begyndere fra de seneste år, der har fortrinsret til pladserne,” siger Sisse.

Frist for tilmelding er søndag den 18. august. Dem, der har tilmeldt sig inden for denne frist, har fortrinsret til de faste træningspladser.

Når den faste træningsplan er lavet, så bliver der udbudt morgentræningspladser med tilmelding fra gang til gang på de hold, der ikke er fyldt op med faste spillere. Og der bliver også udbudt tematræninger á to timers varighed med skiftende temaer for forskellige spillerniveauer.