I uge 8 bliver RTK-hallen fyldt med mange internationale juniorspillere. Vi er nemlig værter for en såkaldt ITF-turnering, og en gruppe af frivillige er i fuld gang med at planlægge det store arrangement. I ugen kommer der også en camp, hvor vores egne juniorer kan følge turneringskampene på tæt hold, inklusiv træning og leg i hallen en aften med overnatning.

Juniorcampen er nu planlagt – og der er åben for tilmelding.

Vi skal også sørge for forplejning i vores egen café, og det bliver med mad udefra, som vi så skal sælge og servere. Der er også opgaver med at åbne og lukke hallen, rydde op, bage kage og lignende.

Der er brug for mange hjælpere – både morgen, dagtimer, eftermiddag og aften, så vi appellerer til, at så mange som muligt kan deltage ved en vagt eller to. Vi håber specielt, at mange af vores “ikke-arbejdsramte” medlemmer kan hjælpe til i dagtimerne.

Der er også særlige juniorvagter i cafeen, så vi håber, at børn og voksne kan få en hyggelig stund sammen med de internationale spillere.

Der er lavet en side med alle informationer om turneringen – herunder oversigt og tilmelding til alle vagterne. Meld jer gerne til hurtigst muligt, så turneringsgruppen er sikre på, at vi kan bemande alle vagter.

Her er siden med mere information og tilmelding.

Siden bliver opdateret løbende, efterhånden som der kommer flere informationer.