Vinter DIMO er klar til en ny sæson. Her kan du se puljerne.

Der er oprettet 16 puljer fordelt med 30 deltagere i single og 45 par i double, i alt 120 deltagere.

Puljestørrelsen er 4-6 deltagere med en tilstræbt ideal størrelse på 5. Mange spillere skønnes at være jævnbyrdige i spillestyrke på henholdsvis A, B og C niveau. Derfor er der oprettet en del parallelpuljer (A1, A2 etc). Det betyder også, at RTK spillerne over tid får et større indbyrdes kendskab. I damedouble pulje C (let-moderat øvede) er der plads til to ekstra par og eftertilmelding er mulig.

Når kampene er spillet, meldes kampresultatet ind prompte (som regel af vinderen og kun én gang) og pointstillingen opdateres hen over sæsonen af DIMO koordinatoren.

Kampene skal være afviklet inden 1. maj. Deltagerne opfordres kraftigt til at komme i gang med kampene tidligt i sæsonen.

Også i den kommende sæson vil Holte Vinlager sponsorere præmie til vinderne sammen med RTK.

Held og lykke – og god kamp.

Steen Øgaard Dahl,
DIMO koordinator