Vi er i fuld gang med planlægning af vintersæsonens træning – det bliver med tilmelding på en lidt anden måde, end I er vant til. I kommer til at kunne melde jer til bestemte træningstider. Det bliver forhåbentlig både nemmere for jer og for trænerne, der laver træningsplanen. I får mere konkret at vide senere, men planen er, at de fleste kommer til at melde sig til bestemte træningshold på bestemte tider via bookingsystemet – og der bliver betaling samtidig med tilmelding. Enkelte juniorturneringsspillere og spillere på 1.-3. holdet bliver – efter aftale – sat på faste træningshold, men bliver også opkrævet betaling via bookingsystemet.

Informationsmøde om træning torsdag den 24. august kl. 20 på Dr. Sofies Vej

Udover information på hjemmesiden så planlægger vi et informationsmøde på Dr. Sofies Vej torsdag den 24. august kl. 20. Her bliver der både fortalt om vintertræning og den nye tilmeldingsmåde men også om strukturen for RTK´s træning i det hele taget.

Der er ikke forhåndstilmelding til infomødet – I møder bare op. Mødet er både for voksne, børn og forældre.

Bemærk, at vi specielt er interesserede i at høre fra jer, der kunne være interesserede i morgentræning.

Hilsen

Henrik Overgaard og Sisse Folmø