Målgruppe: Alle kategorier af motionister fra begyndere til meget stærke – med mindre andet er angivet

En motionistturnering er som regel et arrangement, hvor du kommer til at spille doublekampe med samme eller forskellige makkere. Kampene varer normalt ca. 30 minutter – og hele arrangementet 2-3 timer. Der er ofte præmier til vinderne.

Konceptet er dog forskelligt fra gang til gang, så du skal læse mere under det enkelte arrangement, når tilmelding bliver åben.

Du kan se i kalenderen på forsiden, når der programsat motionistturneringer – og der vil også komme en nyhed, når tilmelding er åben.

Har du selv lyst til at arrangere en motionistturnering, så kontakt RTK’s aktivitetsansvarlige.

“Karrusellen” – en turnering for motionister

Traditionen tro åbner vi en sæson med en tur i karrusellen. Karrusellen er en holdturnering, hvor der spilles både double og mix – lidt afhængig af hvilke deltagere der er med. Kampprogrammet bliver fastlagt på forhånd og vil ikke blive påvirket af resultaterne undervejs. Holdene bliver sat ved lodtrækning, normalt uden seedning.

Der vil være min. fire kampe a ca. 25 minutter til hver – hver kamp så vidt muligt med ny medspiller og nye modstandere. Vi spiller med nye bolde og der kan være en pause mellem kampene.

Der er individuel tilmelding. Hvis man er i tvivl om niveauet, så kontakt arrangøren. Det er primært først til mølle, men hvis der overtegnes vil der blive foretaget kønskvotering, for at få et fornuftigt forhold med hensyn til køn :-).

Der er plads til max. 24 personer. Der aflyses, hvis mindre end 16 personer er tilmeldt tre dage før.

Når vi er færdige med kampene, er der fortæring af ost og rødvin (eller tilsvarende) samt præmier til vinderholdet.

  • Tid og sted: Fredag 5. oktober kl 17.55-21, RTK-Hallen, Darupvej 52
  • Tilmelding: Foregik via bookingsystemet
  • Tilmeldingsfrist: Tre dage før
  • Pris: 125 kr. pr. person – som betales ved tilmelding.

Tilmelding er bindende – forstået på den måde, at hvis du er kommet med i turneringen og melder afbud senere end 72 timer før afholdelse, bliver pengene trukket, hvis der ikke findes en afløser. Får du brug for at melde afbud, så kontakt Steen. Hvis pengene skal tilbagebetales (fx ved aflysning) bliver pengene overført til din konto i bookingsystemet, og du kan derfor bruge disse penge til næste gang, du skal booke en indendørs bane, betale for træning eller andre aktiviteter.

Kontakt vedr. arrangementet: Steen Lindegaard, aktivitetsudvalget@roskildetennisklub.dk.

 

Lørdag den 10. november kl. 15-19 – tilmelding via dette link. Vigtigt: Skriv dine medspillere og et holdnavn i meddelelsesfeltet – du betaler for alle fire.

“Hold-kap” – en turnering for stærke motionister.

Da vi i år ikke har noget motionisthold tilmeldt, prøver vi at lave vores egen motionist-turnering, “Hold-kap”.

Det er en turnering for 4-6 hold som afvikles over fire timer. Der spilles i puljer med finalerunde. Uafgjorte puljer og finalerunde afgøres af en Golden Match Tiebreak. Hvert hold skal bestå af to damer og to herrer, hvert hold skal spille fem kampe i hver match: en HS, en DS, en HD, en DD og en MD. (Hver spiller får to kampe) og hvert hold skal spille 2 matches. Der vil så vidt muligt være en pause mellem kampene, men det kan ikke garanteres.

Kampene bliver afviklet efter DTF NextGen reglerne:

  • Alle kampe spilles bedst af tre sæt til fire partier, med tiebreak (7) ved stillingen 3-3
  • Der anvendes traditionel tællemåde i single og No-ad scoring i double
  • No Let reglen benyttes
  • Fem minutters opvarmning der begynder når sidste spiller er på banen

Vi starter med nye bolde, men de bliver ikke skiftet undervejs.

Der er holdtilmelding. Holdkaptajnen skriver ved tilmelding holdnavn og de fire navne i kommentarfeltet. Denne turnering er ikke for nybegyndere, men primært rettet mod dem der spiller stærk motionist, 40+, 50+, blå/mørkegrøn gruppe, og evt. 3.-4. hold, hvis de har lyst.

Der er plads til max. seks hold, der aflyses hvis mindre end tre hold tilmelder sig.

Når vi er færdige med kampene, er der fortæring af ost og rødvin (eller tilsvarende), samt præmier til vinderholdet.

  • Tid og sted: Lørdag 10. november kl 15-19, RTK-hallen, Darupvej 52
  • Pris: 500 kr. per hold – som betales ved tilmelding. Holdkaptajnen må selv sørge for at opkræve pengene fra holddeltagerne. Tilmelding er bindende – forstået på den måde, at hvis du er kommet med i turneringen og melder afbud senere end 72 timer før afholdelse, bliver pengene trukket, hvis der ikke findes en afløser. Der bliver selvfølgelig ikke trukket, hvis du ikke kommer med
  • Tilmelding: Se linket øverst oppe. Tilmeldingen foregår via bookingsystemet, så du skal logge ind for at kunne tilmelde sig. Der er et meddelelsesfelt, hvor du skal skrive dine medspillere

Kontakt vedr. arrangementet: Steen Lindegaard, aktivitetsudvalget@roskildetennisklub.dk.

Fredag den 21. december kl. 18-21 – tilmelding via dette link.

Champagne Tennis – en motionistturnering for øvede spillere

Traditionen tro er der igen i år en Champagneturnering i tennis, hvor vi i festligt lag kan sige tak for et godt tennis-år, og velkommen til et nyt. Det er en dobbeltturnering, hvor der spilles med ny makker i hver kamp og der er korte pauser mellem kampene. Det er muligt, at man kommer til at være oversidder i en kamp, hvor man kan skylle halsen i champagne og overveje taktikken til næste kamp.

Det spilles både double og mix. Antal og varighed af kampe afhænger af antallet af tilmeldte, men der vil være cirka fire kampe til hver spiller, og der kan være som nævnt være pauser mellem kampene. Det spilles med nye bolde.

Der er plads til max. 24 spillere, som tilmelder sig individuelt og efter først til mølle-princippet. Der tilstræbes en lige fordeling af damer og herrer. Turneringen vil blive aflyst, hvis der ikke minimum er otte spillere af hvert køn.

Efter nogle spændende og udfordrende kampe vil der blive serveret en rejemad, som passer til boblerne.

  • Tid og sted: Fredag den 21. december 2018 kl. 17-20 i RTK-hallen
  • Pris: 125 kr., som betales ved tilmelding

Vi glæder os til at se en masse motionister til denne festlige turnering. Der vil selvfølgelig være præmier!

Arrangører er: Charlotte Mikkelsen, Kristina Wittus Sørensen, Henriette Laursen og Merete Johansen.

Lørdag den 29. december kl. 15-19.

Information om og tilmelding til turneringen kommer senere.

Fredag den 8. februar kl. 18-21 – tilmelding via dette link.

Information om turneringen kommer senere.

Lørdag den 13. april kl. 11-18.

Information om turneringen kommer senere.