DTF Cup er en udendørs turneringsform for 2 mands hold, typisk 3-4 kampe pr sæson.

Det er en fleksibel og landsdækkende holdturnering for spillere over 18 år. Efter endt tilmelding til turneringen inddeles holdene ud fra en geografisk betragtning, så holdene hverken har store tidsmæssige eller økonomiske omkostninger ved deltagelse i turneringen. Hvis man vinder puljen skal man til Jylland en weekend i september, ellers kan man højest risikere en tur til Nykøbing Falster eller Fakse.

Man kan spille i en mixrække eller en herrerække, og klubben kan tilmelde op til fire hold i hver række. Formatet i holdkampen består af tre kampe, dvs. to singler og en double.

Et hold kan bestå af 2-4 spillere, men normalen er to spillere.

Der er to rækker at melde sig til, turnerings- og motionsrækken. I turneringsrækken må spillerne højest spille holdturnering i 2. division i indeværende eller foregående sæson. I motionsrækken må spillerne højest spille holdturnering i serie 2 / 5. division.

Du kan læse mere om den udendørs DTF Cup på DTF’s hjemmeside.

Du skal selv melde dit hold til – men efterfølgende skal du skrive til RTK´s klubmedarbejder, så vi ved, hvor mange hold der er tilmeldt fra klubben.

Det er muligt for de enkelte hold at få booket baner via klubmedarbejderen. Dog kan dette kun lade sig gøre uden for spidsbelastningsperioder og fortrinsvis på banerne i Darup. Er der kun få fritegningstimer til rådighed den pågældende dag, så bliver I bedt om at flytte kampen til en anden dag eller et andet tidspunkt. Fredag eftermiddag/aften er fx en god dag til disse kampe.

Bliver det regnvejr, så må I aflyse kampen. Ønsker I at spille i hallen, så er det muligt, hvis der er plads. I så fald skal I selv betale og booke. Spil indendørs må dog kun foregå med rene sko og med bolde, der IKKE har været brugt udendørs.