Som medlem af Roskilde Tennis Klub kan du få støtte til individuelle turneringer ud fra nogle bestemte kriterier. Klubben vil nemlig gerne støtte, at vores medlemmer kommer ud og spiller kampe og bliver dygtigere.

Herunder kan du læse om støttekriterierne – og hvordan du får støtten udbetalt.

Reglerne er senest revideret i april 2017.

For spillere fra 19 år og opefter gælder følgende:

  • Kun spillere med licens hos Dansk Tennis Forbund kan få refusion
  • Kun spillere, der er til rådighed for RTK’s senior- eller veteranhold, kan få refusion
  • For 1., 2. og 3. holdspillere refunderes op til otte officielle DTF turneringer pr. kalenderår med 50 % af indskuddet – herunder også SM
  • For øvrige holdspillere refunderes udlæg til seniorturneringer ikke, bortset fra til nedenstående turneringer
    • Deltagelse i RTK’s Vikingeturnering inde/ude får man refunderet 50 %
    • Deltagelse i DM inde/ude er gratis for spillere, der kvalificerer sig til hovedturneringen

 

For spillere til og med 18 år gælder følgende:

  • Otte turneringer (SLTU/DTF) årligt refunderes med 50 % pr. kalenderår. Husk at få en kvittering
  • Deltagelse i Sjællandsmesterskaber inde og ude refunderes fra 2018 med 50 % af klubben. (Licensnummer ikke nødvendigt) – i 2017 refunderer klubben 100 %
  • Deltagelse i Danmarksmesterskaber inde og ude betales af klubben, såfremt du kvalificerer dig til hovedturneringen (Tilskud til overnatning, transport mv. behandles fra gang til gang)

 

Brug formularen herunder, hvis du har en kvittering, du kan sende som en vedhæftet fil – det kan også være en scannet kvittering. Har du ikke en scanner, så kan du sende kvitteringen i et brev til klubbens bogholder. På kvitteringen skriver du navn, medlemsnummer i RTK, turnering og resultatet i turneringen. Du skal også skrive dit registrerings- og kontonummer-

Beløbene refunderes en gang i kvartalet eller efter nærmere aftale.

Jeg har som licensspiller i RTK deltaget i en eller flere turneringer og vil derfor gerne bede om refusion fra klubben: