Målgruppe: Nye, voksne medlemmer som har spillet før

Vil du gerne spille tennis i Roskilde og har spillet før, så får du her et overblik over mulighederne i Roskilde Tennis Klub.

Sommer og vinter kan du altid booke en bane med et andet medlem.

Derudover har vi aktiviteter for alle niveauer, og flere af aktiviteterne er niveauopdelt, så der er masser af muligheder. Vigtigst er, at du selv er opsøgende.

Hvis du melder dig ind i god tid (1-2 måneder) inden sommersæsonstarten i slutningen af april eller vintersæsonstarten i september/oktober, så har du en god mulighed for at tilmelde dig mange af de faste aktiviteter, som fx holdkampe og træning.

Du er også velkommen på andre tidspunkter, men pladserne på fx trænings- og kamphold kan i så fald være optaget. Der er dog stadig masser af muligheder for at komme til at spille, enten ved at deltage i aktiviteter eller ved at finde ligesindede makkere, som du kan spille med.

Senior- og eliteholdspillere
Har du lyst og niveau til at spille på serie- eller elitehold: Læs mere i menuen “Senior- og eliteholdspillere” under “Voksne”.

Motionister – begyndere, øvede og stærke
Året igennem er der mange muligheder for at spille single og double ved alle typer arrangementer i RTK. Læs mere om aktiviteterne i menuen “Aktiviteter” under “Voksne”.

Har du brug for hjælp – så kontakt endelig RTK’s klubmedarbejder.