Juniorhold

Som juniorspiller har du mulighed for at spille på hold.

Hvis du har lyst til at komme ud og spille turneringer og prøve kræfter med andre spillere på din alder og på dit niveau, så findes der en række forskellige muligheder.

RTK stiller både sommer og vinter med hold i forskellige alders-kategorier og styrker. Vi vil gerne sikre, at alle får mulighed for at spille på hold og dermed både får spillet kampe og dyrket godt kammeratskab.

Alle spillere fra U8 til U18 kan melde sig – uanset styrke.

Forældre er holdkaptajner

Trænerne hjælper med holdudtagelse, men der kommer ikke nødvendigvis en træner med ud til kampene. Det er forældre, der er holdkaptajner. Enten er det den samme til alle kampe eller også er der flere, der deles om opgaven. Holdkaptajnerne sørger for at koordinere evt. kørsel til udebanekampe, sørger for forplejning til hjemmekampe, har kontakt til modstanderholdet, indberetter resultater og hjælper i det hele taget med det sociale på holdet.

Næsten alle kan være med

Klubben, juniorudvalget og trænerteamet ser gerne, at så mange som muligt har lyst til at spille på hold. Det er her, du får et sammenhold med andre spillere, kommer ud og spille og ser resultaterne af din træning. Du skal selvfølgelig kunne få bolden over nettet i rimeligt omfang, så er du helt begynder, skal du nok vente lidt. Er du i tvivl, så meld til – og skriv evt. i bemærkningsfeltet. Så kigger vi på det. I løbet af sommeren kommer der andre arrangementer med spil, kampe og samvær – bare så du ved det, hvis det for dig er lige tidligt nok til kampe mod andre klubber.

Kampenes længde, antal og hvilken bold, der bliver spillet med afhænger af spillernes alder og styrke. Der bliver lavet en kampplan for hele sæsonen, så I kan se, hvornår I skal spille.

  • Er du ny?

    Et godt sted at starte

    Er du relativt ny i tennis, og har du aldrig spillet turneringer før, så er skumstævner et rigtig godt sted at starte. Disse turneringer er også gode, hvis du bare er vild med tennis, og ikke kan få kampe og stævner nok. Her kan alle være med fra let øvet og til rutinerede spillere.

    Du kan få et overblik over hvilke typer der findes af individuelle og holdturneringer arrangeret af DTF, Tennis Øst og DGI på deres hjemmesider.

    Tennis Øst og DGI arrangerer sammen skumtennisturneringer, og her er der rækker for alle aldre op til 18 år.

    Læs mere om skumtennisturneringerne – her er der også links til aktuelle stævner.

    I denne turneringsform spilles der i puljer, og alle får mange kampe.

  • Er du rutineret?
  • Refusion af gebyr og licens
  • Holdkaptajner for juniorerne