Darup lukker under Roskilde festivallen

Der vil ikke kunne spilles i Darup fra 28. juni til 8. juli

Som det nok ikke er gået ubemærket hen er Roskilde Festival i fuld gang med forberedelser til dette års festival. 

For dig som medlem af RTK vil det betyde, at vi i år af hensyn til banerne og af andre praktiske grunde lukker helt ned for både tennis- og padelbaner. 

Banerne er allerede tidligere blevet blokeret i bookingsystemet, og Kurt vil aflåse alle banerne fredag d. 28. juni omkring kl. 13 til og med d. 8. juli.

Der vil blive åbnet op for spil igen, når Roskilde Festival er overstået. Der er derfor åbent for booking i ForeningLet igen fra og med tirsdag d. 9. juli.

For de af jer, der skal til træning i dag i Darup eller spille inden nedlukningen, så skal I blot sige TENNIS ved porten for at komme ind.

Vi takker på forhånd for jeres forståelse.

Evt. spørgsmål på klubchef@roskildetennisklub.dk eller sms 2366 8838

Med ønsket om en rigtig god sommer og ferie med sol, musik og afslapning 🙂

bedste hilsner

Kurt og Carsten pva. RTK