Marie stopper som juniorchef

Men hun fortsætter i RTK med fysisk træning

Kære ungseniorer, juniorer og forældre

Marie stopper som juniorchef men fortsætter med fysisk træning.

Marie Hostrup Allerup har opsagt sin stilling som juniorchef i RTK pr. 1. april 2023. Igennem de seneste år har Marie ydet en kæmpe indsats i klubben med den fysiske træning og har senest som juniorchef planlagt og styret et utal af junioraktiviteter, som hun flot har fået organiseret og gennemført i klubben.

Udover den fysiske træning af klubbens forskellige målgrupper, har Marie således også i en svær periode bidraget med tennistræning på banerne og været en stor drivkraft ift. at skabe et meget aktivt socialt miljø og sammenhold hos juniorerne. Turene til Esbjerg og Portugal, stor fremgang med især juniorernes fysik samt massiv RTK-deltagelse i DM i skum med 3 Danmarksmestre i 2023 er blot et par konkrete eksempler. Også på de sociale medier og i relationer til de unge trænere i klubben har Marie inspireret og skabt engagement omkring sig.

Selvom Marie fra foråret kommer til at bruge noget mere tid på sin egen virksomhed og væsentlig mindre tid på sit RTK-arbejde, så får vi heldigvis stadig stor glæde af Maries passion i klubben. Marie vil fortsætte i klubben i en rolle som timelønnet træner med overvejende fokus på den fysiske træningsdel, så momentum bevares på denne vigtige del.

Marie, vi siger dig endnu engang tusind tak for dit store bidrag i klubben og glæder os til det fortsatte samarbejde med fortsat fokus på den fysiske træningsdel og ønsker dig al muligt held og lykke med videreudvikling af dit firma Movement by M.

Kontakt vedr. de forskellige områder bedes fra 1. april venligst rettet til Carsten på klubchef@roskildetennisklub.dk eller vedrørende juniorudvalgsarbejdet til Andreas Storgaard Andersen på andvias@hotmail.com

Bedste hilsner

Junioransvarlig i bestyrelsen Andreas Storgaard Andersen og Klubchef Carsten Højerslev