Begynder­kampagne for nye voksne 2024
Kom og prøv at spille tennis. Vi har Begynderkampagne for voksne i maj og juni, træning for begyndere og masser af aktiviteter for nye spillere, der vil prøve kræfter med tennisspillet.
Lær at spille tennis på en sjov og uforpligtende måde sammen med andre nybegyndere
Har du lyst til at lære at spille tennis, og er du over 18 år? Så tilmeld dig Begynderkampagnen 2024. Har du spillet lidt tennis før, og overvejer at komme i gang igen, er du også meget velkommen.
Begynderkampagnen løber over maj og juni måned, hvor du har mulighed for at prøve kræfter med tennis-spillet og se om det er noget for dig, sammen med andre nye spillere. Vi stiller baner, instruktører, ketcher og bolde til rådighed.
Det får du med Begynderkampagnen
- Tennisketcher og bolde (begynderbolde), som du må beholde.
- 4 gange træning med klubbens dygtige, frivillige spillere.
2024: Søndag den 5. maj, søndag den 12. maj, mandag den 20. maj og søndag den 26. maj – klokken 14-16 - Drop-in onsdage i maj, hvor frivillige fra Begynderudvalget vil være til stede og hjælpe med at sætte spillet i gang.
2024: Onsdag den 8. maj, 15. maj og 22. maj – klokken 20-21 - Drop-in onsdage i maj og juni, hvor I selv spiller og laver øvelser.
2024: Onsdag den 29. maj, 5.juni, 12. juni og 19. juni – klokken 20-21 - Mulighed for at booke baner med dine medspillere i maj og juni måned
Niveau
Deltagerne bliver delt i to grupper – du melder dig selv til den gruppe, du hører til:
- Spillere med ingen eller næsten ingen tenniserfaring.
- Spillere, der har spillet lidt tennis før.
Vi sørger for, at du kommer til at spille og snakke med andre nye på dit niveau, som du kan spille og have det sjovt sammen med.
Hvem træner dig?
Vi stiller med et hold af frivillige, rutinerede spillere, som både vil hjælpe dig med spillet på banen og livet i klubben. Vi er en meget social klub med masser af aktiviteter for alle spilleniveauer og aldre.
Hvad koster det?
Prisen for Begynderkampagnen er 775 kr. Når du deltager i Begynderkampagnen, slipper du for at betale indmeldelsesgebyret. Ketsjeren er din – og den må du beholde også efter kampagnen. Har du ikke brug for en ketsjer, så skriv det ved tilmelding. Prisen er dog den samme.
Tilmelding og betaling
Du betaler samtidig med at du tilmelder dig på denne side: Tilmelding til Begynderkampagnen
Hvis du ønsker at fortsætte i Roskilde Tennis Klub efter Begynderkampagnen, så forlænger du blot dit medlemskab, når du bliver opkrævet i slutningen af juni. Ellers melder du dig ud uden yderligere omkostninger.
Begynderkampagnen er som udgangspunkt for nye medlemmer. Er du allerede medlem eller passiv medlem kan du sende en mail til Carsten på klubchef@roskildetennisklub.dk
Mødetid
Alle deltagere vil få besked på mail en uge før.
Adresse
Du skal møde på Dronning Sofies Vej 10 (tæt på Algade og Røde Port).
Her byder vi velkommen – og alle får udleveret en ketsjer og bolde. Herefter er der spil på banerne under kyndig vejledning af spillere fra klubben.
Hvad kan jeg se frem til?
Får du lyst til at være medlem, så opretter vi særlige træningshold for nye medlemmer. Derudover har vi en lang række aktiviteter, der både skal sørge for, at du bliver bedre til at spille, men også at du lærer andre at kende, som du kan spille med. Finder du derimod ud af, at tennis ikke er noget for dig, så siger du pænt tak for denne gang – uden sure miner hos os.
Igennem de seneste år er mange nye medlemmer startet via Begynderkampagnen. De har fundet glæden ved tennis – og at blive godt modtaget i en klub, hvor de har lyst til at være. Vi håber, at det samme bliver tilfældet med dig. Vi vil i hvert fald glæde os til at tage imod dig.
Hvem kan jeg kontakte?
Er der noget, du er i tvivl om, så tag gerne kontakt til vores klubchef, Carsten Højerslev.
-
Voksne, som ikke har spillet før
Målgruppe: Voksne begyndere, som ikke – eller næsten ikke har spillet før
Er du over 18 år og har du ikke spillet ret meget før (eller måske slet ikke), så er Roskilde Tennis Klub et godt sted at starte.
Hvert år i maj tager vi særlig pænt imod helt uprøvede voksne. Vi har en helt særlig kampagne rettet mod nye.
På lige fod med andre kan du melde dig ind hvornår på året, du vil – men hvis du ikke kender nogen at spille med i forvejen, så vil vi anbefale dig at starte i foråret. Tilmelding til begynderkampagnen starter typisk i marts.
Har du brug for sparring, så tag kontakt til RTK’s klubchef på klubchef@roskildetennisklub.dk.
-
Voksne, som har spillet før
-
Kontakt begynder­udvalget