Sommer DIMO er nu afsluttet

Se vinderne af alle puljer her

Sommer DIMO 2024 er afsluttet og resultaterne er opgjort. Se slutstillingen i single og double under senior -> senioraktiviteter ->DIMO. Gå direkte til DIMO-siden

Sommer DIMO 2024 havde 10 puljer med 15 deltagere i single og 42 par i double, i alt 99 deltagere. Det samlede antal planlagte kampe var 112, og der er spillet 87 kampe efter en god slutspurt i september, hvor vejret også indbød til at spille. Gennemførelsesprocenten blev knap 80 %, hvilket er meget fornemt. Desværre har der også været skader undervejs og spillere er udgået af turneringen. Udgår en spiller, slettes også resultaterne fra allerede spillede kampe.

Puljernes nr. 1 og nr. 2 kan ses af resultatoversigten.

RTK har en aftale med Holte Vinlager, at de sponsorerer vinpræmier såfremt mindst 50 % af kampene er spillet i puljen eller vinderne selv har spillet 50 % af deres kampe.

Vinpræmierne kan afhentes i perioden 4. oktober – 20. december hos Holte Vinlager, Ringstedgade.

Tak for sæsonen; tillykke til vinderne og tak til sponsoren – Holte Vinlager.

Husk i øvrigt at fristen for tilmelding til vinter DIMO er søndag 20. oktober.

Steen Øgaard Dahl
DIMO koordinator