Festlig 50 års reception og Kurt's cup

Selvom Djokovic tog sin 23. Grand Slam denne dag, så var der kun EN hovedperson på Dronning Sofies Vej. Nemlig Kurt Jensen, klubbens alt-mulig-mand, banemand, holdkaptajn og ikke mindst passioneret tennisspiller som søndag blev fejret behørigt for sit helt vildt imponerende virke i RTK i 50 år.

Formand, Jan Winther, holdt tale om Kurts mange år i klubben, som ved standerhejsningen udmøntede sig i et meget velfortjent æresmedlemsskab i Roskilde Tennis Klub.
rigtig mange var mødt op for at fejre Kurt.

Formanden overrakte en “Kurt’s Cup”, som staks blev afprøvet med en cola.
Mangeårigt medlem af klubben og Kurts trofaste mixmakker, Anne Casals, talte på vegne af 50’er holdet og takkede Kurt for sit store engagement som holdkaptajn og krydrede med små anekdoter om Kurts over-passion for tennis.

Henrik Overgård talte ligeledes og lovpriste Kurt for stor hjælpsomhed og empati gemt lidt væk bag den til tider lidt bryske facon.
Dagen hed Kurt’s Cup, så der naturligvis også spillet tennis. Det blev dog ikke Kurts A- hold som vandt, men B holdet, som løb med den samlede sejr, inden der blev sludret og set French Open finale i klubhuset.

Tusind tak til Solveig Kaas, Helle Michaelsen, Karen-Marie og alle jer andre, der var med til at arrangere denne skønne mærkedag. Og til sidst en kæmpe-kæmpestor tak til Kurt for din uovertrufne indsats for tennis og RTK gennem 50 år.

På denne side:
  • Se billeder fra dagen