Nu er der masser af læsestof klar fra bestyrelsen.
Udover et udførligt referat fra seneste møde (4. marts 2026), så er alle dokumenter til generalforsamlingen onsdag den 11. marts 2026 også klar.
Det vil sige:
- Indkaldelse – med forslag til valg
- Formandens beretning
- Årsregnskab 2025
- Budget 2025
- Forslag til kontingenter
- Forslag til ændring af vedtægterne
Her finder du siden med alle dokumenter til generalforsamlingen – det er også på den side, at alle bestyrelsesreferater ligger.
Alle medlemmer af Roskilde Tennis Klub er velkomne, når padeludvalget på søndag den 15. marts kl. 13-15.30 inviterer til åbent hus både med spil og masser af information om padelsæsonen.
Der er 16 pladser til dem, der også vil spille padel på dagen – og så skal du tilmelde dig på forhånd, men ellers er alle velkomne (uden tilmelding).
Vores nye padeludvalg (Søren Müller, Andreas Andersen og Tine Bøegh-Petersen), vil være til stede og vi får besøg af Dansk Padelforbund.
For at flest mulige kan komme til at spille, har vi åbnet op for op til 16 spillere, der på skift spiller på banerne samtidig med, at der bliver givet masser af informationer uden for banerne. Så bliver de 16 spillepladser udsolgt, så kan du stadig komme og lytte til de informationer, som padelforbundet og padeludvalget giver. Her kommer bl.a. info om aktiviteter, træning, åben booking, padel-DIMO, holdkampe og lignende.
Her er link til tilmelding for de 16 pladser med både spil og info.
HUSK, at du sagtens kan komme og lytte med, hvis de 16 pladser bliver udsolgt.
Program:
Kl. 13: Velkomst ved RTK’s padeludvalg og RTK’s klubmedarbejder
Kl. 13.10: Lasse Vedersø fra Dansk Padel Forbund giver på banen tips til forskellige spil og øvelser, man kan lave – også hvis man er flere end fire på banen.
Kl. 13.30: Runde 1
- 1-8 spiller – og bliver vejledt af Lasse Vedersø
- 9-16 + øvrige RTK-interesserede: Padeludvalget giver informationer RTK’s padelaktiviteter i sæsonen (træning, aktiviteter, dimo, bookingmuligheder…)
Kl. 14: Runde 2
- 9-16 spiller – og bliver vejledt af Lasse Vedersø
- 1-8 + øvrige RTK-interesserede: Padeludvalget giver informationer RTK’s padelaktiviteter i sæsonen (træning, aktiviteter, dimo, bookingmuligheder…)
Kl. 14.30: Runde 3
- 1-8 spiller
- 9-16 + øvrige RTK-interesserede får informationer om Dansk Padel Forbund, holdkampe, turneringssystem, spilmuligheder og lignende
Kl. 15.00: Runde 4
- 9-16 spiller
- 1-8 + øvrige RTK-interesserede får informationer om Dansk Padel Forbund, holdkampe, turneringssystem, spilmuligheder og lignende
Kl. 15.30: Tak for i dag – vi har banerne en halv time endnu, hvis nogen vil spille mere.
Pris: 30 kr. – der bliver serveret frugt og lidt at drikke.
Hvis det regner: Vi gennemfører arrangementet kl. 13-14 indendørs i RTK-hallen.
Kunne du padel i Roskilde Tennis Klub måske være noget for dig?
Så kom til åbent hus søndag den 15. marts kl. 12-12.45 på RTK’s padelbaner på Darupvej 52 (ved Roskilde Idrætscenter).
Her har RTK to udendørs padelbaner med lys på, som står til fri afbenyttelse for klubbens medlemmer.
Når du først har betalt kontingent, så kan du spille lige så meget, du har lyst, ligesom du kan deltage i alle vores padelaktiviteter.
RTK’s padeludvalg fortæller og svarer på spørgsmål om padel i Roskilde Tennis Klub og der bliver mulighed for at spille på banerne.
Der kommer information om:
- Booking af baner – herunder åben booking
- Træningsmuligheder (bl.a. begyndertræning)
- Sommerens aktiviteter (DIMO, americano…)
- Medlemskab og priser
Alle er velkomne – uden tilmelding på forhånd.
Hvis det regner på dagen, så bliver arrangementet flyttet ind i tennishallen, der ligger lige ved siden af padelbanerne.
Det blev en sæson som ubesejret i 2. division for RTK’s 1. hold herrer – og dermed er holdet tilbage i 1. division. Oprykningen skulle være konfirmeret via den sidste kamp i Hedehusene lørdag den 7. marts 2026, men desværre har Hedehusene meldt afbud til kampen, så en decideret oprykningskamp bliver der altså ikke.
Holdet har i flere år bestået af denne samme kerne med Martin Madsen som den erfarne holdkaptajn, Jeff Sørensen som den stærke unge spiller og Mathias Præstholm og Nikolas Groth Arentoft som de unge talenter. Desuden har Christian Lerby, der var træner i RTK indtil februar, haft en god rolle, da han blandt vandt vigtige kampe i topopgørene mod Øresund og Farum. En stor del af succesen tilskriver holdkaptajn Martin, at alle spillerne har prioriteret holdkampene og træningen, hvorved det er blevet en meget stabil gruppe, der kender hinanden godt.
Er du klar til at kæmpe for at blive klubmester, eller vil bare deltage i fællesskabet og hyggen?
ALLE seniortennisspillere i klubben kan være med. Der er både double og single samt A, B og C-rækker. De bedste juniorer kan også være med, men skal stille op i A-rækkerne.
Datoerne er følgende:
Doubler
Fredag den 10. april 26 kl. 18-22: Mix-doubles i række A, B og C + veteran herredouble 40+/50+/60+
Lørdag den 11. april 26, kl. 11-19: Dame- og herredoubler i række A, B og C
Søndag den 12. april 26, kl. 10-17: Finaler i alle doublerækker
Singler
Fredag den 17. april 26 kl. 18-22: Dame- og herresingler i 40+/50+ og 60+
Lørdag den 18. april 26 kl. 11-19: Dame- og herresingler i række A, B og C
Søndag den 19. april 26, kl. 12-18: Finaler i alle singlerækker
Klubben leverer Tecnifibre bolde til alle kampe. Og så de sædvanlige gode snacks og præmier samt let bespisning på finaledagene.
Der spilles fulde sæt til 6/tiebreak og med matchtiebreak i 3. sæt.
Pris per række: 100 kr. i single og 75 kr. i double.
Har du spørgsmål, så kontakt Troels Nielsen, tvk@godmail.dk, tlf. 31160507.
BEMÆRK: Hvis du tilmelder dig i double, så skal du skrives din makkers navn. Og din makker skal så også efterfølgende ind og melde sig – og skrive dit navn.
Her er link til tilmelding i ForeningLet – du skal logge ind for at tilmelde dig.
Søndag dem 29. marts 2026 kl. 10-12 er der Champagneturnering for motionister i RTK-hallen. Der er i alt 16 pladser.
Her er link til tilmelding – du skal logge ind for at tilmelde dig.
Glæd dig til en hyggelig formiddag med god tennis og hyggeligt samvær.
Vi spiller 4 kampe med forskellige makkere.
Der efter er der champagne, snacks og overrækkelse af præmier til vinderne.
Afbud efter udløb af tilmeldingsfristen skal ske til Charlotte (Tlf. 21 17 94 20)
Hvis turneringen bliver udsolgt og du ønsker at komme på en venteliste, så send en besked til Charlotte på Tlf. 21 17 94 20.
Hvem vil hjælpe med majkampagnen 2026?
RTK’s introkampagne for nye voksne medlemmer (som oftest kaldet “Majkampagnen”) er i fare for ikke at blive til noget i 2026. Årsag: For få folk i udvalget til at koordinere og planlægge.
Men nu prøver vi at lave en liste over helt konkrete opgaver, som vi har brug for hjælpere til og tager i marts stilling til, om der er nok hjælpere til at majkampagnen 2026 kan gennemføres.
Vi – det vil sige Charlotte Jessing fra begynderudvalget og klubmedarbejder Henrik Overgaard Pedersen – tager i begyndelsen af marts stilling til, om der har meldt sig hjælpere nok, til vi kan gennemføre majkampagnen. Har der det, så sætter vi gang i tilmelding, planlægning og markedsføring sammen med gruppen af frivillige.
Hele øvelsen omkring frivillige i Roskilde Tennis Klub er at få opgaverne delt på flere hænder, så det bliver sjovt at hjælpe og så vi får et godt fællesskab ud af at lære hinanden at kende både på og uden for banerne. Vi er en forening, der har ansatte på bestemte nøglepositioner inden for træning, administration, banepleje og rengøring, men derudover er alt drevet af frivillige. Det gælder, når vi skal have forbedret vores faciliteter men også når vi skal tage mod nye medlemmer.
I år finder majkampagnen sted på følgende søndage:
- Søndag den 3. maj kl. 14-16
- Søndag den 10. maj kl. 14-16
- Søndag den 17. maj kl. 14-16
- Søndag den 31. maj kl. 14-16
Vi får brug for folk til en lang række opgaver. Se listen herunder og meld dig meget gerne, hvis der er opgaver, som du kunne byde ind på.
Du kan skrive en mail til klubmedarbejder Henrik Overgaard Pedersen på kontakt@roskildetennisklub.dk eller du kan skrive dig på den liste, der bliver hængt op på en af opslagstavlerne i RTK-hallen.
Der er også en række andre arrangementer i løbet af sæsonen, som der kan bruges hjælpere til. De fleste er mindre, afgrænsede opgaver, så sig til, hvis der er et område, som du gerne vil bidrage til. Det gælder fx hjælpere til Store Åbningsdag lørdag den 25. april (lave turnering for voksne, lave arrangement for børn, grille pølser, servere drikkevarer, tage imod nye – det er også Tennissportens Dag), passe boldmaskinen (det kunne være sjovt at sætte den op), lave “ram keglen og vind” konkurrence og …?
Senere på foråret kommer der også en detaljeret liste over øvrige opgaver, forhåbentlig brudt ned i størrelse, så alle kan være med.
Her er listen over opgaver i majkampagnen, vi mangler hjælpere til:
- Indkøbe frugt og saftevand – samt skære og servere på en eller flere søndage – 2-6 hjælpere.
- Tage imod begynderne søndag den 3. maj kl. 13 – sørge for udlevering af ketsjere og bolde – være imødekommende velkomstkomité – 2-4 hjælpere.
- Velkomstkomité søndag den 10. maj kl. 13.30. 1-2 hjælpere
- Velkomstkomité søndag den 17. maj kl. 13.30. 1-2 hjælpere
- Velkomstkomité søndag den 31. maj kl. 13.30. 1-2 hjælpere
- Være ”igangsætter” for begynderne på banen – gerne flere søndage, så begynderne ikke møder nye hver gang, men hellere én søndag end slet ingen. Vi sørger for, at et rutineret medlem fortæller, hvilke øvelser vi laver med begynderne. Op til 15 hjælpere
- Lave plan for hvilke spillere, der skal på hvilke baner – til ophængning omkring klubhuset på maj-søndagene, så deltagerne ved hvor de skal gå hen – 1-2 hjælpere.
- Den overordnede koordinator specielt søndag 1+2, der holder øje med, om antallet på banerne passer og om nogle spillere skal flytte baner, så spillestyrken er nogenlunde ens på alle baner. 1-2 hjælpere.
- Anskaffe navneskilte til hjælpere og begyndere. 1 hjælper.
- Opsætning af banner i hækken ud mod Kong Valdemars Vej slut marts eller start april, så vi får gjort forbipasserende opmærksomme på tennisklubben. 2 hjælpere.
- Kontakt til trænerne omkring brug af bolde og minitennisnet og opbevaring af disse i maj, mens kampagnen kører. 2 hjælpere.
- Indkøb og forberedelse af forplejning til et hyggearrangement med spil på banerne og efterfølgende fællesspisning fredag den 12. juni kl. 18-20. 3-4 hjælpere.
- Stå for planlægning af spil ved hyggearrangement fredag den 12. juni kl. 16-18. 2 hjælpere.
- Deltagelse i overordnet koordinering af majkampagnen – 2 møder i marts/april. Med henblik på at blive lært op til at planlægge majkampagnen 2027. Vi vil gerne have et godt begynderudvalg op at stå, hvor mange er med til at deles om opgaverne.
Bestyrelsen i Roskilde Tennis Klub inviterer til generalforsamling onsdag den 11. marts kl. 18 i den gamle byrådssal i det gamle rådhus på Stændertorvet.
Her kan du se siden med indkaldelsen.
Det er også den side, som formandens beretning, regnskab og budget bliver placeret inden generalforsamlingen.
Nu til tilmelding til hold for sommeren 2026 sat i gang. Denne tilmelding gælder veteranhold 40+, 50+, 60+, 70+, motionisthold (man skal være over 25 år) og golden age (man skal være over 60 år) samt padelhold (man skal være over 18 år).
Frist for tilmelding er 2. marts 2026.
Bemærk, at golden age og 70+ er nye hold i forhold til sæson 2025, så de bliver kun oprettet, hvis der er rigeligt med spillere.
Her er de mest typiske spilledage for de enkelte hold:
- 40+ søndag
- 50+ lørdag
- 60+ fredag
- 70+ onsdag formiddag
- Motionist mandag-torsdag aften (oftest tirsdage)
- Golden age mandag-torsdag formiddage
Padelhold har vi ikke helt styr på endnu, men det er spilletid eftermiddag/aften eller weekends.
Der er mange, der gerne vil spille, så som udgangspunkt bliver man en del af en bruttotrup på et hold.
Holdene vil blive sat med hensyntagen til spillerengagement, niveau og holdsammensætning.
Ved deltagelse på hold forventes det, at man kan spille de fleste kampe af hensyn til den frivillige holdkaptajn arbejde med at sætte hold. Skriv, hvis du godt kan være holdkaptajn. Vi vil gerne have, at den opgave går på skift og at holdets spillere også hjælper til i løbet af sæsonen, fx med forplejning til holdkampene, koordinere kørsel og/eller arrangere aktiviteter for holdet.
Skriv i bemærkninger, hvis der er et bestemt hold, du ønsker at spille på. Vi skal dog have kabalen til at gå op både i forhold til antal spillere og hvem der passer ind på de enkelte hold, så et ønske har ikke en garanti for opfyldelse.
Her er link til tilmelding i ForeningLet (du skal være logget på for at tilmelde dig).
PS: Sportschef og cheftræner koordinerer spillere på senior 1.-3. hold for damer og herrer samt juniorhold. Disse hold er altså ikke en del af denne tilmelding.
Tøserunden
Kom og vær med til damedoubleturneringen fredag den 20. februar
Kom og spil med andre damer fredag den 20. februar kl. 18-20.
Tøserunden er en doubleturnering for damer på niveau B.
Vi spiller 4 kampe med forskellige makkere.
Efter kampene vil der være øl, vand, snacks og hyggesnak.
Der er 16 pladser og prisen er 100 kr.
Vi mødes i sporvognen kl. 17.50
Tilmeldingsfrist den 13. februar.
Afbud efter udløbet af tilmeldingsfristen skal ske til Charlotte på 21179420
