Muskelrunden den 13. februar

Doubleturnering for herrer. Kom og spil og hyg.

Kom og spil med andre herrer fredag den 13.2 kl. 18-20.

Muskelrunden er en doubleturnering for herrer med en lang tradition bag sig, men hvor vi har fornyet spilkonceptet.

Du melder dig til uden fast makker. Vi spiller efter “Mexicano” princippet kendt fra padeltennis: Der spilles 24 bolde, og så roterer vi.

Hver spiller server 6 gange, og så går serven videre. D.v.s. at spiller 1 fra hold A server 6 gange, derefter server spiller 1 fra hold B 6 gange osv. Da der spilles 24 bolde, kan det blive 12-12, 13-11 eller 24-0.

Vi bruger https://americano.ninja/ til at holde styr på det hele, og efter hver runde sætter systemet nye kampe op med nye makkere baseret på resultatet af forrige runde. Har man vundet, rykker man en bane op. Har man tabt, rykker man en bane ned.

Vi spiller i 2 timer. Det giver erfaringsvis ca. 6 kampe til 24 i dette spilkoncept.

Efter vi har spillet, vil der være øl, vand, snacks og hyggesnak.

Fra 16 år og op efter.

Det koster 100 kr.

Mødested: Sporvognen kl. 17.50.

Tilmeldingsfrist: 6.2 23.30.

Tilmeld dig

Ved færre end 8 tilmeldte aflyses arrangementet.

Afbud efter udløbet af tilmeldingsfristen skal ske til Jens: jens.h.hagemann.petersen@gmail.com (23 74 17 54)

To'er træning med Christian i januar

Vi har oprettet mange nye tider i januar til TO’er træning med Christian Lerby. En hel del har allerede fået en god oplevelse og har fået smag for mere.

Så hvis du vil investere lidt ekstra i din tennis, så log ind i foreninglet og book et par tider eller to. Der er garanti for sved på panden og smil på læben.

Du kan se alle træningsdage og tider her under aktiviteter: Alle aktiviteter i RTK

De bedste tennishilsner fra Sisse

Resultaterne af medlemsundersøgelsen

Se resultaterne af medlemsundersøgelsen og vinderne af præmierne.

Se resultaterne af undersøgelsen og vinderne

Der blev i efteråret lavet en undersøgelse blandt medlemmerne af Roskilde Tennisklub for at kortlægge, hvilke tilbud medlemmerne ønsker.

Baggrunden var en række arrangementer, der blev aflyst pga. manglende tilmelding.

Undersøgelsen blev lavet som et elektronisk spørgeskema, der blev besvaret af et bredt udsnit af medlemmer af begge køn, i alle aldre og med forskellige interesser.

Resultaterne af medlemsundersøgelsen 2025

 

Hovedkonklusionerne var bl.a.:

  1. Ønsket kommunikationsform er primært e-mail, hjemmeside, ForeningLet og Facebook – så det fortsætter vi med
  2. Der er interesse for arrangementerne, og mængden er passende
  3. Det er en klar konklusion, at der ønskes niveauinddeling – så det går vi i gang med at indføre i tilbuddene
  4. Interessen for single, double indenfor samme køn og mixdouble er ligeligt fordelt

Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til undersøgelsen eller aktiviteter generelt, er du velkommen til at skrive til Sandra og Jens:

sandrathullemor@gmail.com

jens.h.hagemann.petersen@gmail.com

For at lokke flere til at svare blev der lovet fine præmier til lodtrækning blandt dem, der havde svaret.

 

Vinderne blev:

  1. Ivan Guberov (en gratis vintersæson træning)
  2. Peter Høybye (to rør med bolde)

En af vinderne: Peter Høybye. Der er ikke taget noget billede af Ivan Guberov

Udover muligheden for at vinde en præmie er det vigtigt, at så mange som muligt bruger et par minutter på at besvare undersøgelsen. Bestyrelsen håber, at endnu flere vil have lyst til at deltage næste gang, så alle er med til at give deres mening til kende. Bestyrelsen, klubteamet og aktivitetsudvalget vil bruge konklusioner i undersøgelserne og indrette tilbuddene efter det, så et velfungerende medlemsdemokrati er centralt for os alle.

På vegne af bestyrelse og aktivitetsudvalg

Sandra & Jens

FLERE TIDER: TO'er træning med Christian Lerby

Vi tilbyder træning med Christian i dagtimerne her i december

Mere TO’er træning med Christian Lerby

Vi udbyder nu endnu flere dage og tider.

Der har været efterspørgsel efter lidt træning med få på banen, så der er mulighed for fordybelse. De første gange er afholdt med succes. Vi har følgende ledige pladser i nær fremtid (husk at være logget ind i ForeningLet for tilmelding):


Restpladser til to’ertræning med Christian i december

Tirsdag den 9/12 kl. 13-14

Onsdag den 10/12 kl. 8-9

Torsdag den 11/12 kl. 11-12

Muskelrunden 29.12

Vi spiller herreturnering på niveau B & C den 29. december. Tilmeld dig allerede nu.

Muskelrunden er en doubleturnering for herrer på niveau B & C med en lang tradition bag sig.

Turneringen afvikles den 29. december kl. 17-19.

Mødetid 16:50 i sporvognen.

Tilmeldingsfrist den 20. 12

Prisen er 100 kroner.

Tilmeld dig nu

Til trods for at det er en traditionsrig turnering, vover vi pelsen og prøver et lidt andet spilkoncept:

Du melder dig til uden fast makker. Vi spiller efter “Mexicano” princippet kendt fra padeltennis: Der spilles 24 bolde, og så roterer vi. Hver spiller server 6 gange, og så går serven videre. Dvs. at spiller 1 fra hold A server 6 gange, derefter server spiller 1 fra hold B 6 gange osv. Da der spilles 24 bolde, kan det blive 12-12, 13-11 eller 24-0.

Vi bruger https://americano.ninja/ til at holde styr på det hele, og efter hver runde sætter systemet nye kampe op med nye makkere baseret på resultatet af forrige runde. Har man vundet, rykker man en bane op. Har man tabt, rykker man en bane ned.

Vi spiller i 2 timer. Det giver erfaringsvis ca. 8 kampe til 24 i dette spilkoncept.

Efter vi har spillet vil der være øl, vand, snacks og lejligheden til at ønske hinanden et godt nytår.

Ved færre end 8 tilmeldte aflyses arrangementet.

Nytårsturnering

Vi afholder nytårsturnering med bobler og kransekage søndag den 28. december kl. 14-16

Kom til årets nytårsturnering med bobler og kransekage

Søndag den 28. december afholder klubben en nytårsturnering for øvede motionister kl. 14-16
(niveau B). Tanken er at vi spiller med skiftende makkere i 2 timer og slutter af med et
glas bobler og kransekage.

Vi mødes i Darup senest 13.45

Det koster 100 kr. at deltage, som dækker baneleje, bolde, bobler og kransekage.

Maximum 16 deltagere.

Tilmeldingsfrist: 6. December

Tilmeld dig her

Hilsen Charlotte, Dorte, Lisbeth, Tine

Ved afbud ring til Charlotte: 21179420

Tøserunden niveau C

Tilmeld dig Tøserunden og få en hyggelig fredag aften med andre begyndere og letøvede

Så er det tid til Tøserunden for begyndere og letøvede niveau C-spillere. Det sker fredag den 14. november kl. 17.45-20.

Vi starter med fælles opvarmning kl. 17.45, derefter spiller vi 3 doublekampe med skiftende makkere. Vi slutter af med mad og hygge.

Prisen er 150 kr. som inkluderer baneleje, bolde og mad.

Tilmeldingsfrist er 12. november kl. 23.

Tilmeld dig her

Nogle baner og klubhusene er lukket ned

Der er stadig åbne udendørsbaner i Darup og på Dronning Sofies Vej. Klubhusene er lukket ned.

Fra mandag d. 20/10 er det kun bane 5 og 6 på Dronning Sofies Vej, der er åbne for spil og booking. I Darup er det tilsvarende kun de to baner med lys, bane 1 og 2, der er åbne.

Padelbanerne er stadig åbne, og vi forsøger at holde dem mest muligt fri af blade, men det er en udfordring.

Det er muligt at booke og spille også selvom man ikke har bat og bolde. Vi har netop udskiftet lånebatene i boksen, og der er samme sted også bolde, som kan benyttes, når man booker baner. Det er også muligt at booke med gæstespillere, som man dog skal betale for, når man booker bane.

Vores banemand Kurt melder, at klubhusene til udendørs tennis er lukket ned for vinteren.

Tennishallen og sporvognen i Darup er selvfølgelig stadig åbne.

Champagneturnering 26. oktober

Meld dig til hyggelig champagneturnering 26. oktober

Vi spiller doubler – som udgangspunkt mix, men der kan også være dame- eller herredoubler afhængig af tilslutningen til arrangementet. Du skal være over 18 år.

Vi tager højde for individuelt niveau, og vi vil så vidt muligt udarbejde en turneringsplan efter det. Du behøver ikke at have en makker for at tilmelde dig.
Vi spiller tennis i 2 timer og slutter et glas bobler og lidt frugt.

Alle spiller 3 kampe med forskellige makkere. Der vil være præmier til vinderne.
Der er individuel tilmelding.

Dato: Søndag den 26.oktober 2025
Tid: Kl. 10-12
Mødetid: Vi mødes 10 min før start.
Sted: Hallen i Darup
Pris: 100 kr., som dækker baner, bolde, bobler og frugt
Deltagerantal: 16

Bemærk: Man kan skrive direkte til Charlotte eller Karen og komme på en venteliste!
Tilmeldingsfrist: Fredag den 17. oktober 2025
Tilmelding: Tilmeld dig og betal
Afmelding:  Senest fredag den 17. oktober 2025

Arrangører:
Charlotte Mikkelsen Mikkelsen10@icloud.com,/21179420.
Karen Marie Olsen, karenmarie10bolsen@gmail.com / 20218121

Tilmelding er bindende – forstået på den måde, at hvis du er kommet med i turneringen og melder afbud senere end 72 timer før afholdelse, bliver pengene trukket, hvis der ikke findes en afløser. Får du brug for at melde afbud, så kontakt arrangørerne.

Tematræning/camp for seniorerne i efterårsferien

Vi tilbyder træning i 2 timer mandag-torsdag i uge 42.

Hvis du ikke er bortrejst i efterårsferien, så er her en god mulighed for træning i 2 timer en eller flere dage som følger:

Mandag d. 13. oktober, kl. 17-19:  Tilmeld dig træning mandag

Tirsdag d. 14. oktober kl. 17-19: Tilmeld dig træning tirsdag

Onsdag d. 15. oktober kl. 16-18: Tilmeld dig træning onsdag

Torsdag d. 16. oktober kl. 17-19:  Tilmeld dig træning torsdag

Vi håber at se dig, men uanset hvad rigtig god efterårsferie når I når dertil.

hilsen træner teamet